Folkemødet 2027
CYKELUDLEJNING
Bookinger til Folkemødet 2027 kan foretages fra oktober 2026 til marts 2027.
Cyklen er et fantastisk – og grønt – transportmiddel under Folkemødet. Trafikken til og fra Allinge kan være tæt, og parkering kan være vanskelig. Derfor vælger mange cyklen som deres primære transportmiddel under Folkemødet.
Nordbornholm byder samtidig på en del bakker. Skal du bo et stykke fra Allinge, kan en elcykel derfor være et rigtig godt valg.
Efterspørgslen er stor under Folkemødet, så vi anbefaler, at I booker i god tid.
PRISER – FOLKEMØDET 2027
Under Folkemødet udlejer vi udelukkende cykler på ugebasis. Prisen er derfor den samme, uanset om cyklen benyttes hele ugen eller eksempelvis kun fredag.
Cykler
Klassisk cykel – 700 kr.
Touringcykel (vælg størrelse) – 900 kr.
Mountainbike (vælg størrelse) – 1.200 kr.
Hybrid – 1.200 kr.
Tandemcykel – 1.200 kr.
Basic elcykel – 1.200 kr.
Premium elcykel – 1.800 kr.
Ladcykel – 2.000 kr.
Alle cykler er lovligt udstyret med lys og lås.
Bemærk: Vi udlejer ikke vores gravelcykler, racercykler eller full suspension-mountainbikes under Folkemødet.
POPULÆRT TILBEHØR
Cykelhjelm – 100 kr.
Cykelkurv – 100 kr.
Sidetasker – 200 kr.
Smartphoneholder – 100 kr.
Vi vil så gerne se jer i Folkebaren igen næste år – så medbring gerne jeres egen cykelhjelm eller lej en hos os.
LEVERING OG AFHENTNING
Vi tilbyder levering og afhentning af cykler under Folkemødet.
Levering: 100 kr. pr. cykel pr. vej
Afhentning: 100 kr. pr. cykel pr. vej
Levering skal bestilles sammen med cyklerne. Oplys meget gerne leveringsadressen allerede ved booking.
Hvis adressen endnu ikke er kendt, skal den sendes til [email protected] senest 1. maj 2027. Husk at skrive ordrenummeret i emnefeltet.
Vi skal desuden bruge én kontaktperson pr. leveringsadresse med navn og telefonnummer. Kontaktpersonen skal oplyses ved booking eller senest 1. maj 2027.
Det er vigtigt, at vi har en kontaktperson, så vores chauffør kan ringe ved spørgsmål til leveringen eller sende en SMS, når cyklerne er leveret.
SÅDAN FOREGÅR LEVERINGEN
I dagene op til og efter Folkemødet arbejder vi i døgndrift for at få alle cykler leveret og afhentet.
Derfor er det desværre ikke muligt at garantere levering eller afhentning på et præcist klokkeslæt.
Det tidspunkt, I oplyser ved booking, bruger vi til at planlægge vores ruter. Vi sørger for, at cyklerne står klar senest på det aftalte tidspunkt, og ved afhentning angiver tidspunktet, hvornår vi tidligst må hente cyklerne igen.
Cyklerne mærkes med ét navn pr. ordre – typisk virksomhedens navn. Hver cykel har desuden sit eget nummer, så den enkelte bruger nemt kan genkende sin cykel.
VIGTIGT VED AFHENTNING EFTER FOLKEMØDET
Cyklerne skal afleveres på den aftalte lokation.
Vi bruger hvert år meget tid på at lede efter cykler, som efter Folkemødet ikke står på den aftalte afhentningsadresse.
Hvis en cykel ikke står på den aftalte lokation, opkræves 500 kr. pr. cykel for ekstra afhentning.
Hvis cyklen ikke er fundet eller returneret inden for en måned, fremsendes et erstatningskrav svarende til cyklens brugtværdi.
HVIS DU PUNKTERER
I tilfælde af punktering kan vi komme ud og reparere cyklen.
Pris: 200 kr. pr. udkørsel/cykel
Servicen tilbydes mellem kl. 08.00 og 22.00.
VILKÅR FOR FOLKEMØDET 2027
Følgende særlige vilkår gælder for bookinger under Folkemødet:
- Cykler udlejes udelukkende på ugebasis.
- Levering og afhentning koster 100 kr. pr. cykel pr. vej.
- En ordre er først endeligt bekræftet, når betalingen er modtaget.
- Alle bookinger til Folkemødet er bindende. Det er derfor ikke muligt at få betalingen refunderet ved annullering.
- Vores generelle lejebetingelser og vilkår er desuden gældende.
SÅDAN BESTILLER DU
Booking til Folkemødet 2027 er åben fra oktober 2026 til og med marts 2027.
Send jeres forespørgsel til [email protected].
For at vi kan behandle forespørgslen hurtigst muligt, kan I med fordel kopiere nedenstående ind i mailen og udfylde oplysningerne:
Virksomhed:
Navn:
Telefonnummer:
Adresse:
EAN-nr. (hvis relevant):
Ønsket lejeperiode:
Cyklerne skal senest være klar:
Cyklerne må tidligst afhentes igen:
Cykeltype(r) og antal:
Tilbehør og antal:
Ønskes levering: Ja / Nej
Leveringsadresse:
Afhentningsadresse:
Kontaktperson under Folkemødet:
Kontaktpersonens telefonnummer:
Eventuelle øvrige oplysninger eller ønsker:
Vi vender herefter tilbage vedrørende jeres booking.
ER DU MERE TIL KNALLERTER?
Så besøg PUCHTOURS eller send din forespørgsel direkte til [email protected].
Kontaktformular
Send din forespørgsel via kontaktformularen.